Plads på Friplejehjemmet

Velkommen til Friplejehjemmet Hesselvang

 

Vi vil gerne give dig et indtryk af det nybyggede friplejehjem I Hvalpsund på den meget naturskønne Lounshalvø. Friplejehjemmet er beliggende på Hesselvej tæt ved byens centrum.

 

Vi er et selvstændigt plejehjem med egen bestyrelse og kort beslutningsvej, hvor beboernes behov og ønsker sammen med de ansattes faglighed, kreativitet og engagement vil skabe hverdagen.

 

Vi ønsker at være et hjem, hvor der er rart at bo, gæste og arbejde, og hvor pårørende føler sig velkomne og har lyst til at være en del af hverdagen, og hvor det kan mærkes, at livet leves.

 

  • vores mål er et plejehjem i særklasse.

 

Friplejehjemmet åbner i maj måned, og første indflytningsdag bliver mandag d. 4. maj 2015. Her bliver plads til 24 beboere i handicapvenlige lejligheder med udgang til egne terrasser.

 

 

 

Hjemmets indretning.

 

De lyse og indbydende lejligheder, der er på henholdsvis 47, 54 og 60 kvadratmeter, er indrettet med mindre køkken, stue, soveværelse og stort badeværelse med egen vaskemaskine og tørretumbler. Derudover er der hyggelige fællesarealer, hvorfra der er panoramaudsigt over den nærliggende Louns sø.

 

Vi har delt huset i 2 enheder således, at 12 beboere kan spise sammen og evt. deltage i dagens gøremål efter evne og interesse. Maden på friplejehjemmet bliver lavet på stedet, da vi mener, at det er vigtigt at kunne tilbyde et hjem, hvor der er fokus på kvalitet, faglighed og etik.

 

Uanset hvor i landet du bor, kan du vælge at bo på friplejehjemmet Hesselvang. Den eneste betingelse er, at din hjemkommune har visiteret dig til plejebolig. Ægtepar kan også bo på Friplejehjemmet, når bare én af parterne er visiteret.

 

Husk! Det er samme pris, hvad enten man bor på et friplejehjem eller på et kommunalt plejehjem.

 

Du kan ved hjemkommunen søge boligydelse, varmetilskud og kommunegaranteret lån til indskud. Indskud udbetales ved fraflytning, hvis der ikke er misligholdelse.

 

 

 

På Friplejehjemmet Hesselvang

 

har du mulighed for at få:

 

Lægehjælp.

 

Fysioterapeut.

 

Fodpleje.

 

Besøg af frisør.

 

Massage.

 

Fri Wi-Fi.

 

Tilkøbsydelser.

 

 

 

Vi får opbygget en smuk have, hvor sanserne påvirkes af farver, dufte og vandløb.

 

Vi får dværggeder, der græsser på skråningen lige op ad friplejehjemmet samt et hønsehus.

 

Vi er i en etableringsfase og mange nye tiltag til beboernes glæde og adspredelse vil blive iværksat snarest.

 

Vi håber at kunne byde dig velkommen.

 

Har du eller dine pårørende interesse for at besøge hjemmet eller høre mere, vil vi gerne kontaktes. Forhør dig hos os, inden du bestemmer dig for et plejehjem. Vi er et godt alternativ.

 

 

 

Friplejehjemmet Hesselvang

 

Plejehjemsleder Pia Nielsen

 

Hesselvej 5, Hvalpsund 9640 Farsø

 

Tlf. 23 62 77 20

 

Mail: pni@diakon.dk