Årets loppemarked

 

Hvert år afholder Heselvangs Venner et loppemarked med salg af indsamlede møbler og andre ting. Der bliver også solgt lotteri med gevinster, som handlende og andre har foræret. Samtidig bliver der bagt vafler og solgt kaffe, the m.m. Det er et meget stort arbejde, der bliver lagt i forberedelser, opstilling og salg; men alt i alt giver det også et pænt overskud, som bliver brugt til udflugter, underholdning og andre gode tiltag for beboerne.