Udflugt til Hessel, Danmarks ældste stråtækte herregård.

Lidt syd for Hesselvang ligger herregården Hessel. Navnesammenfaldet skyldes hasselkrattene på Lounshalvøen som har lagt navn til både herregård, friplejehjem og vejen fra Hvalpsund mod Skovbakker.

På denne side er der et par billeder fra en lille formiddagstur til Hessel. Og selvom terrænet er noget ufremkommeligt for gangbesværede havde man alligevel en dejlig formiddag, som det fremgår af billederne.

Flere af værkstederne har været levendegjort hver onsdag sommeren over på Hessel, så beboerne besøgte bl.a. vaskekonen, og hvor de lavede den rå hør om til det fineste garn, stenhuggeren m.m. Ligesom de var i den store lade og det fine gamle stuehus, med stuer pyntet op fra en svunden tid.

Udflugt til Livø.

Friplejehjemmet på tur til Livø

Mens morgendisen lettede og solen brød frem på en klar blå himmel satte beboere, personale og frivillige hjælpere fra Friplejehjemmet Hesselvang sig i bussen med kurs mod Rønbjerg. Dette års sommerudflugt bød nemlig på en tur til Livø. Farsø Taxi kom i god tid og tilbød derfor at vi på udturen også kørte omkring Risgårde Bredning og Næsbydale bare for at nyde den maleriske udsigt, hvilket mange nød.

Efter en dejlig overfart med den lille færge, gik turen op mod kroen. Her blev der budt på dansk hakkebøf med bløde løg.  Bøfferne var af oksekød fra Livøs egen besætning af økologiske angus-fedekvæg, yderst velsmagende og saftige. Angus-fedekvægene holdes primært på øen for at afgræsse de mere ufremkommelige steder, men selvfølgelig også for at give en indtægt til øen fortalte Bente Kjærsgaard, turguide og økologisk landmand på Livø. Bente Kjærsgaard viste rundt i byen på øen og i staldene, mens hun levende fortalte om øens historie og nutidens drift af øen.

Om den fremsynede professor Keller som i 1911 købte øen og drev den Kellerske Åndsvageanstalt, en institution for sindsyge, åndsvage, og ofte kriminelle  mænd. Frem for at være låst inde i småceller til forvaring rundt om i landet, ønskede han at de skulle have et hverdagsliv, da indespærring næppe helbredte nogen. I de 50 år, hvor Livø fungerede som anstalt, udgjode øen et selvstændingt samfund, der stort set var selvforsynende. Udover de 100 ”alumner” som de indsatte kaldtes, boede der yderligere 100 personer, som var plejere, håndværkere og deres familier og øen havde sin egen skole. Alumnerne arbejdede i storkøkkenet, landbruget, skoven, gartneriet, mejeriet, skrædderstuen, væveriet osv. og kunne bevæge sig frit rundt på øen, og der var overraskende lidt kriminalitet. Plejepersonalet benyttede ikke korporlig afstraffelse, men øen havde 6 små celler hvor man kunne komme inde og køle af i nogle dage.

For de åndssvage var professor Kellers anstalt et noget bedre sted at være end alternativet - en lukket institution. Det var ikke ualmindeligt at lukke evnesvage inde i små rum på datidens institutioner, og på Livø var der trods alt lys, luft, ordentlig mad og mulighed for at bevæge sig rundt. Der var imidlertid også mange normalt begavede mænd, der blev interneret på øen. Utilpassede unge mænd, der havde svært ved at fastholde arbejde og bopæl og måske gjorde sig skyldige i løsgængeri og vagabondering, kunne få diagnosen "moralsk åndssvag" og ende på Livø på ubestemt tid og uden dom. Man mente, at "moralsk åndssvaghed" var arveligt og ville derfor for enhver pris undgå, at alumnerne blandede deres gener med resten af befolkningen. Efter tvangssterilisation blev vedtaget ved lov i 1929, blev det derfor almindeligt at kræve, at de indsatte undergik dette indgreb, inden man løslod dem. De mange ofte fejlanbragte mænd udførte desperate flugtforsøg over isen eller på primitive tømmerflåder, og adskillige druknede under flugten.

I de følgende år var der forskellige aktiviteter på øen, men viste sig vanskelig at drive med overskud. I 1977 blev øen fredet og dens drift administreres i dag af naturstyrelsen, som driver økologisk landbrug. Landbruget lever i dag af bl.a. at avle ca. 20 forskellige gamle kornsorter som fx svedjerug, nøgenbyg og spelt, som noget nyt er de også med succes begyndt at dyrke boghvede og quinoa, da mange i dag ønsker glutenfrie produkter.

Der bor i dag 4 familier på Livø, der udover landbrug driver byens købmand, kro og øvrige bygninger, som flittigt benyttes til lejrskoleophold, fam. arrangementer, firmaudflugter m.m.

Under rundvisningen kom vi også ind i laderne til duften af nyhøstet korn som lå til tørring og videre til maskinhuset hvor øens maskinpark blev nøje studeret af mange tidligere landmænd, udenfor igen slog en skøn duft af nyslået græs os i møde og øens fritgående høns kom og hilste på.

Turen til Livø var bl.a. kommet i stand fordi beboer Niels Skov det seneste års tid har næret et stort ønske om at komme over og se og høre om øen, som han ikke tidligere har haft mulighed for at  besøge, skønt han hele sit liv har boet i Vesthimmerlands Kommune.

Da vi sidst på dagen kunne indtage den medbragte kaffe ved færgelejet, måtte et par beboere og personaler lige ud og soppe i vandkanten, og det var en yderst tilfreds Niels Skov. Som gav udtryk for at dagen tilfulde havde indfriet hans forventninger.

Niels Skov er meget spændt mens han venter på sin første landgang på Livø.