Feriecenter Slettestrand 2019

I ”det lille gule lyn”, som Inge Bollers bil hurtigt blev døbt, sidder beboere og personale helt tæt og med forventningsfulde miner. Hele formiddagen er gået med travlhed med pakning af mad, tøj, hjælpemidler, drikkevarer, toiletgrej og meget meget mere. At sende næsten et halv plejehjem på ferie kræver en del forberedelse. Men nu endelig er vi klar til afgang, og i bagruden kan vi se personalet stå og vinke på gensyn. Snart suser ”det lille gule lyn” afsted, langs fjorden ved Trend og Vitskøl Kloster, tæt efterfulgt af Friplejehjemmets egen bus og Ibens bil. Alle med retning mod Vesterhavet og Feriecenter Slettestrand. Her står 3 lejligheder klar til at huse 10 beboere og 8 personaler de næste 3 nætter.

Vel fremme tømmer vi bilerne, og da alle er færdige med at pakke ud og finde sig lidt til rette bliver vi enige om at vejret trods hård blæst indbyder til en lille gåtur til havet. Dejligt at blive blæst godt igennem når bare man har den rette påklædning på. Vel tilbage i lejlighederne venter gode lune frikadeller og kartoffelsalat, som er medbragt hjemmefra. Der grines, snakkes, hygges og spilles kort resten af aftenen inden vi finder vores senge. Ferien er godt i gang.

Feriecenter Slettestrand indviede sidste år et helt nybygget varmtvandsbassin med tilhørerne sauna beliggende med den skønneste udsigt lige ud i klitterne. Og alle faciliteter er indrettet særdeles handicapvenlige. Af samme grund havde de fleste beboere taget deres badetøj med, så da tirsdag bød på endnu en dag med kraftig blæst besluttede 5 beboere sig for en formiddagstur i det skønne varmtvandsbassin. En absolut anbefalelsesværdig oplevelse for både beboere og personale, noget vi sagtens kan finde på en anden gang. Og mens nogen fik varmet musklerne godt igennem i det dejlige vand, gik andre en lille tur rundt i området tæt på feriecenteret. Men fælles for alle ventede en tiltrængt middagslur, inden vi om eftermiddagen ventede besøg af 2 personaler hjemmefra. De havde tilbudt at komme med aftensmaden et tilbud man ikke siger nej tak til, når man er på ferie

Til eftermiddagskaffen vil vi byde på Gl.dags æblekage, men det  viser sig at give lidt udfordringer. Skabene i lejlighederne viser sig at være mere eller mindre tomme for køkkenredskaber, piskeris osv. Men det lykkes dog til stor morskab for tilskuerne at få flødeskummen pisket. Herefter er der lidt ophold i regnen, så vi går en dejlig tur ind i skoven, hvor der er læ, og hvor vi finder de blomster og lærkegrene vi næste dag vil bruge til bordpyntning til festaftenen. Enkelte hårdføre beboere får også en tur til Vesterhavet, som viser store hvide skummende bølger, mens sandet slår hårdt på kinderne. Til aften bliver der igen spist god mad, grinet, drukket små sjusser, spillet spil osv.

Onsdag øs-regner det, men vi sidder godt i læ i de to hestevogne, der tager os med på en lang tur ind i skoven og ud forbi det nyopførte Svinkløv Badehotel og Maries Hus på heden. I en lysning dybt inde i skoven finder personalet kaffekurvene frem og vi spiser muffins og nyder den medbragte kaffe. Efter turen er Niels, der er gammel landmand, henne og hilse på de to godmodige, rolige fjordheste, der har trukket os den lange tur.

Den sidste aften er også vores festaften, så der bruges god tid på at dække bord og pynte op med flotte gule solsikker og lysegrønne lærkegrene med fine nye kogler på, der bugter sig hen af bordet. Maden er bestilt fra Slagter Palle i Fjerritslev og aftenen byder på MANGE gode grin, vin, små shots, en mavedanser kommer forbi og gi´r et nummer og de andre personaler laver også underholdning. Aftenen går hurtigt og vi er alle meget trætte da vi går til ro allerede kl. 22.

Næste morgen er det store pakke dag og alle begynder at glæde sig til igen at komme hjem i vante rammer. ”Det gule lyn” flyver atter gennem landskabet mod Himmerland og Louns halvøen. Da vi holder ved Friplejehjemmet Hesselvang er flaget sat ud til hoveddøren som velkomst og mange kommer ud og byder os velkommen. Mætte af indtryk efter 3 spændende dage er det dejligt at være hjemme igen. Ude godt men hjemme bedst.