Hvalpsund 31. aug 2021

Mandeklubben var idag vært ved en hyggelig frokost hvor de serverede grillede ørreder. 12 af fiskene havde beboerne selv været med til at fange på en særdeles vellykket fisketur ved Fiskegaardens fiskesø et par uger tidligere. En af vore mange frivillige, Henning Poulsen, havde gavmildt doneret yderligere ca. 30 hjemmefangede ørreder, så alle beboere, personale og frivillige fra mandeklubben kunne spise sig mætte i de dejlige grillede fisk.